Om os

Stifterne af JPS Clemens A/S har samarbejdet igennem 25 år. Aktiviteterne de første 15 år omfattede køb og drift af primært boligudlejningsejendomme i universitetsbyer. Ejendomsaktiviteterne omfatter i dag udlejning af ca.1.200 boliglejemål og 100 erhvervslejemål i Danmark. Læs mere på www.jpsejendomme.dk

JPS Clemens A/S blev stiftet i 2004 med det formål at investere i veldrevne virksomheder. Når vi investerer i virksomheder gør vi det med aktivt ejerskab og med øget værditilvækst for øje. I praksis betyder dette, at JPS Clemens A/S deltager med bestyrelsesmedlemmer, der matcher den konkrete virksomheds kommercielle udfordringer, samt aktiv deltager i strategiudviklingen. Koncernen beskæftiger i dag ca. 180 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 200 mio. kroner.

Værdiskabelse gennem udvikling
Ved udvikling af virksomhederne fokuseres der på, at skabe grundlag for vækst og internationalisering. Der bruges samtidig mange ressourcer på at øge produktiviteten i virksomhederne og ikke mindst sikre, at et solidt købmandskab præger den enkelte virksomhed.

Investeringer
Når vi har investeret har det primært været i virksomheder, der allerede på overtagelsestidspunktet var veldrevne og havde en stabil position i den pågældende branches værdikæde. Vi kan dermed udnytte JPS Clemens A/S’ kompetencer i en bredere sammenhæng, og derved skabe mulighed for en øget vækst i koncernen.
Vi har investeret i forbindelse med omstrukturering af virksomheder, almindeligt ejerskifte herunder generationsskifte, eller som led i en langsigtet etablering af en ny ejerstruktur. Det afgørende er, at JPS Clemens A/S skal kunne bidrage til en økonomisk vækst i virksomheden
 
JPS Clemens A/S • Skovbrynet 10  •  8000 Aarhus C  ⇧ Til toppen