Investeringer

Investeringsfokus og -kriterier
JPS Clemens A/S investerer i veldrevne virksomheder, hvor JPS Clemens A/S er i besiddelse af de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle virksomhederne yderligere og derigennem at skabe en økonomisk vækst.

JPS Clemens A/S har investeret i mellemstore virksomheder, der - eventuelt via fusioner - har potentiale til at opnå en førende position inden for deres markedsområder. Der har typisk været tale om investeringer i virksomheder, som står foran en omstrukturering eller et ejerskifte/generationsskifte. Ledelsen i disse virksomheder har fået tilbudt en betydelig ejerandel i egen virksomhed.

Vores mål med investeringerne har været at opnå en majoritetsejerandel, men investering i mindre ejerandele er også forekommet, hvor det vurderes muligt senere at opnå en majoritetsandel eller, hvor grundlaget for et målrettet samarbejde i øvrigt er til stede. Investeringshorisonten er for JPS Clemens A/S ikke afgrænset til et bestemt åremål, idet der søges et løbende afkast af driften. Derfor forventes de fleste investeringer at være langvarige.

JPS Clemens A/S fokuserer primært på byggemateriale branchen og virksomheder som arbejder indenfor akkvistik.

Udviklingsstrategi
Udvikling af JPS Clemens A/S’ virksomheder sker i samarbejde med den lokale leder gennem tilførsel af viden, holdninger, dynamik og kapital.

Målet er at skabe grundlag for:

  • Konstant vækst og internationalisering
  • Konstant forbedring af produktiviteten
  • Solidt købmandskab og betydelig handlekraft


Det indgår i udviklingsstrategien, at der løbende arbejdes med forbedring af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft gennem investeringer i forbedret produktionsapparat samt ved outsourcing af opgaver, der kan løses bedre af andre.

JPS Clemens A/S fokuserer målrettet på at gøre godt købmandskab og handlekraft til grundelementer i virksomhedernes konkurrenceevne. Tilførsel af viden og holdninger skal sikre, at solidt købmandskab præger enhver handling i porteføljevirksomhederne, og at der forefindes den nødvendige handlekraft til forandringsledelse.

JPS Clemens A/S adskiller sig fra andre udviklingsselskaber ved en betydelig grad af medarbejderinvolvering og økonomiske incitamenter overfor medarbejderne i form af resultatbaseret aflønning, aktie incentiveordninger og anden præmiering af gode initiativer. Ordningerne har til formål at understøtte og videreudvikle et spændende og konkurrencepræget miljø, hvor der er anerkendelse til dem, der gør en ekstra indsats.

 
JPS Clemens A/S • Skovbrynet 10  •  8000 Aarhus C  ⇧ Til toppen